Faglighed uden løftet pegefinger
Høj faglighed behøver ikke være prætentiøs. Jeg forklarer hvorfor det virker - ikke for at imponere, men så du selv kan lave det.
Manden bag
Det er mig med kasketten på. Jeg hedder Allan Brinksby og jeg tager gastronomi og vin meget alvorligt. Men ikke mig selv. Tanken er nemlig enkel: jeg vil vise dig hvordan god mad og god vin hænger sammen, på en måde der er til at gå til. Ingen hvide duge, ingen løftede pegefingre - bare nysgerrighed, smag og en flaske der er værd at åbne.
Useriøs amatørkok · Seriøs vindrikker og madformidler
Jeg har brugt over 16 år i vinbranchen. Jeg har solgt vin til restauranter og virksomheder i hele landet, været på utallige vinrejser i Frankrig, Spanien, Tyskland og Italien og holdt flere smagninger, end jeg kan tælle til.
Jeg har samtidig været så heldig og privilegeret at spise på nogle af de allerbedste restauranter herhjemme. Kort sagt har jeg tilbragt det meste af mit professionelle liv omkring mennesker, mad og vin – og fået oplevelser, jeg ikke ville have været foruden. Undervejs har jeg opbygget et ret stort smagekatalog og en forståelse for, hvorfor nogle ting bare fungerer sammen. Det giver en slags indsigt, som er svær at læse sig til.
I køkkenet er jeg dog et andet sted. Jeg er en glad og nysgerrig amatørkok. Jeg laver de samme fejl som alle andre, prøver mig frem og finder ud af, hvad der faktisk virker hjemme i et helt almindeligt køkken.
Og det er egentlig hele pointen med BRINKSBY: Faglighed uden hvide duge. Vin uden løftede pegefingre og unødvendige regler. Og en tilgang til mad, der er meget mere "åbn en flaske og prøv det" end "det kan man ikke!"
Alle mine videoer bliver filmet i mit lille køkken i Gentofte, hvor jeg bor med min kæreste og 2 børn. Jeg filmer, redigerer og indtaler alt på en iPhone og bliver inspireret af alle de samme ting som dig; restaurantbesøg, videoer og mennesker omkring mig.
“Mad og vin skal være sjovt. Og selv om der er meget at lære, er der ingen der siger man skal belæres”
Høj faglighed behøver ikke være prætentiøs. Jeg forklarer hvorfor det virker - ikke for at imponere, men så du selv kan lave det.
Du skal ikke kunne udtale marken for at nyde flasken. Nysgerrighed er den eneste forudsætning.
Indhold der føles naturligt frem for salgstale. Kvalitet, fortælling og oplevelser - ikke buzzwords.
Ofte stillede spørgsmål
Nej. Hver opskrift har en vinanbefaling der passer til retten - du skal bare have lyst til at smage med.
Alle opskrifter har den originale video med fra Instagram. Følg @brinksby for de nyeste.
Du finder BRINKSBY på Instagram, Facebook og TikTok, hvor jeg løbende deler nye opskrifter, vin, restaurantbesøg og historier fra gastronomiens verden.
Nogle er, men mange er ikke. Betalte samarbejder bliver altid markeret tydeligt. Uanset hvad viser jeg kun produkter, som jeg synes giver mening i BRINKSBY-universet. - Så jeg kommer aldrig til at reklamere for et produkt, jeg ikke selv bruger eller kan stå inde for. Og det gælder ALT fra køkkenudstyr til madvarer
Fordi for mig hænger mad og vin hænger sammen - og så fordi jeg har brugt 16 år professionelt i vinbranchen. Her prøver jeg at bruge den erfaring uden at gøre vin mere kompliceret, end det behøver at være.
Fordi madlavning også handler om at smage sig frem. Jeg forsøger at give dig et godt udgangspunkt, men syre, salt, sødme og styrke må meget gerne justeres efter din egen smag.
Som udgangspunkt nej. Jeg er madformidler - ikke kok. Mit mål er at lave mad der smager vanvittigt godt og stadig kan laves i et almindeligt køkken.
Har du et brand der fortjener formidling der faktisk smager af noget? Skriv et par ord, og lad os finde ud af om vi passer sammen.