← Alle indlæg
Vin

Sådan smager du vin på restaurant — uden at holde en TED Talk

Løft ikke glasset, dropp skovbunds-monologen, og lad tjeneren gøre sit. Her er den afslappede guide til vinsmagningen ved bordet — så du gør det med stil.

Allan Brinksby — BRINKSBY

Allan Brinksby

9. juni 2026

Sådan smager du vin på restaurant — uden at holde en TED Talk

❌ Løft ikke glasset op, mens tjeneren skænker. Det er ikke din mor, der hælder mælk op. Det er højst sandsynligt en uddannet tjener eller sommelier. De kan godt ramme glasset.

❌ Du behøver ikke smage på vinen. Duft til den. Lugter den af vådt pap eller muggen kælder så er der nok noget galt.

(Med mindre du har bestilt naturvin. Så kan jeg ikke afvise at det er meningen.)

❌ Du skal ikke vurdere, om du kan lide vinen. Du har valgt den. Den er åbnet til dig. Nu tester du bare om der er fejl på den.

❌ Du behøver ikke holde en TED Talk om noter af skovbund, blyantspids og nyåbnede tennisbolde. Du er ikke til eksamen. Og dine venner sidder stadig rundt om bordet med tomme glas og venter.

✅ Vil du gøre det med stil? Tjek etiketten. Er det den vin, du har bestilt? Duft til vinen. Er alt okay? Nik, sig tak og lad tjeneren komme videre med sit arbejde.

Allan Brinksby — BRINKSBY

Allan Brinksby

Useriøs amatørkok · Seriøs vindrikker og madformidler · 16 år i vinbranchen.