Dessert på hovedet 🙃
En snyde-Tarte tatin der laves på hovedet og vendes til sidst. Æble og rabarber, honning og butterdej – og så en tur i køleskabet, der får det hele til at sætte sig som en blød karamel. Ren magi, minimal indsats.
Printvenlig versionSe videoen
Fordel honning og smør på et stykke bagepapir. Drys kanel under æblet og vanilje under rabarberen.
Skær æblet i tynde skiver og læg dem tæt sammen. Gør det samme med rabarberen.
Læg butterdejen over og tryk kanterne ned. Prik den efter med en gaffel.
Bag ved 180 grader varmluft i ca. 20 minutter, til den er gylden.
Lad den sætte sig når den kommer ud af ovnen. Giv den gerne 10 minutter i køleskabet, så sætter den sig som en blød karamel.
Vend den om og servér med en god is eller creme fraiche – alt efter din personlighedstype.
Allan Brinksby
Useriøs amatørkok · Seriøs vindrikker og madformidler · 16 år i vinbranchen.