← Alle indlæg
Anbefaling

Da osten mødte vinen: en nørds dag på Ost & Ko Masterclass

Hvem havde regnet med, at ost og vin taler præcis samme sprog? Et smagshjul, en flok passionerede ostenørder og en stor øjenåbner senere gik jeg hjem mæt, glad og en hel del klogere.

Allan Brinksby — BRINKSBY

Allan Brinksby

24. juni 2026

Da osten mødte vinen: en nørds dag på Ost & Ko Masterclass

- Annonce for @ostogko -

Forleden blev jeg inviteret til Ost & Ko Masterclass, og jeg havde ikke overraskende regnet med at lære lidt mere om ost.

Men jeg gik derfra og var blevet mindet om, hvorfor jeg ELSKER at nørde ting.

Noget af det mest interessante var, hvor meget osten og vinens verden egentlig minder om hinanden. Vi arbejdede med et smagshjul, præcis som man gør i vinverdenen når man lærer at smage og beskrive vin. Pludselig sad vi og talte om nødder, smør, karamel, terroir, champignon, jord, urter og moden frugt på samme måde, som jeg har gjort hundredevis af gange i mit liv med vin.

Det lyder måske banalt, men det var virkelig en øjenåbner for mig.

For når man først begynder at sætte ord på dét man smager, åbner der sig en helt ny verden. Det handler ikke længere om, hvorvidt noget er godt eller dårligt, men om karakter, balance, kompleksitet og ikke mindst den gode historie!

Og så var det selvfølgelig også bare enormt inspirerende at høre fra mennesker, der er lige så passionerede (læs nørdede) omkring ost, som jeg selv er om mad og vin.

Tak for invitationen, Ost & Ko. Jeg gik hjem glad og inspireret, meget mæt og meget klogere på ost

Allan Brinksby — BRINKSBY

Allan Brinksby

Useriøs amatørkok · Seriøs vindrikker og madformidler · 16 år i vinbranchen.