← Alle opskrifter
Fisk & skaldyr

Rødtunge Grenobloise - fransk klassiker med brusende smør og kapers

En af det franske køkkens største klassikere

  • Køkken: Fransk
  • Tid: 25 min
  • Niveau: Mellem
  • Antal: 2

Rødtunge Grenobloise er et perfekt eksempel på, hvor langt man kan komme med få ingredienser. Brusende smør, kapers, citron og sprøde croutoner - og en tør riesling, der løfter det hele. Til retten kørte vi en biodynamisk, knastør Zind-Humbrecht Turckheim 2024 fra Alsace: høj syre der matcher citronen, løfter smørret og binder det hele sammen.

Printvenlig version

Se videoen

Ingredienser

  • 2 rødtunge-fileter
  • Mel
  • Salt og peber
  • Neutral olie
  • Smør
  • — Til sauce grenobloise —
  • 100 g smør
  • 1 spsk kapers
  • 1 citron (fileter + lidt citronsaft)
  • 1 stor håndfuld finthakket persille
  • 2 skiver surdejsbrød uden skorpe, skåret i små croutoner
  • 20 g koldt smør til montering

Sådan gør du

  1. 1

    Steg først små croutoner sprøde og gyldne i smør eller olivenolie.

  2. 2

    Vend rødtungen i mel og krydr med salt og peber.

  3. 3

    Steg fisken gylden i olie i cirka 1 minut, og tilføj smør når du vender den. Giv den et bad i det brusende smør og tag den af — det tager to minutter.

  4. 4

    Tilsæt kapers, citronfileter og saften fra en halv citron ved lav varme. Rør sammen.

  5. 5

    Tilsæt croutonerne og sluk for varmen.

  6. 6

    Pisk til sidst det kolde smør i, så saucen bliver blank.

  7. 7

    Vend persillen i lige inden servering — eller smid den direkte over fisk og sauce.

  8. 8

    Anret fisken og hæld sauce grenobloise over. Server med nye kartofler eller blot et godt stykke brød.

Allan Brinksby — BRINKSBY

Allan Brinksby

Useriøs amatørkok · Seriøs vindrikker og madformidler · 16 år i vinbranchen.