← Alle opskrifter
Simremad

Sommerlig Bøf Bourgogne - når simremad pludselig føles let

Klassisk simremad i en let, forårsagtig forklædning

  • Køkken: Fransk
  • Tid: 240 min
  • Niveau: Avanceret
  • Antal: 4

Gem den her, hvis du tror Boeuf Bourguignon kun hører til om vinteren. Med citron, estragon, friske urter, sprøde små gulerødder og perleløg kan simremad sagtens føles overraskende let. Serveret med silkeblød kartoffelpuré, en forfransket gremolata-ish ting og et glas Chambolle — fordi retten her handler mere om elegance end tyngde.

Printvenlig version

Se videoen

Ingredienser

  • 800 g oksebov eller tykkam
  • 1/2 flaske rødvin (Pinot, Barbera eller Gamay)
  • 500 ml oksefond
  • 2 gulerødder (til mirepoix)
  • 2 løg
  • 3 stænger bladselleri
  • Tomatpuré
  • Laurbær, timian og rosmarin
  • Mel, olie, salt og peber
  • Koldt smør til montering af saucen
  • 4 bagekartofler
  • Smør (en hel pakke..)
  • 1 dl fløde eller sødmælk
  • Peberkorn, urter og laurbærblade (til smørret)
  • 2 dl fond (til grøntsagerne)
  • 1 spsk smør
  • Lidt honning + balsamico
  • Perleløg
  • Persille
  • Citronskal
  • Estragon
  • Purløg
  • Panko
  • 1/2 fed revet hvidløg (eller ramsløg-blomster)
  • Ramsløgsblomster til pynt (hvis du har dem)

Sådan gør du

  1. 1

    Bøf Bourgogne: Vend kødet i mel og brun det hårdt af. Fjern det fra gryden.

  2. 2

    Steg mirepoix (gulerødder, løg, bladselleri) mørkt af i samme gryde, tilsæt tomatpuré og karamellisér let.

  3. 3

    Hæld vinen på, kog kort ned og tilsæt fond, urter og kødet igen.

  4. 4

    Læg låg på og lad det simre ved lav varme i ca. 3 timer.

  5. 5

    Si saucen, skum af, kog den let ind og monter med koldt smør.

  6. 6

    Kartoffelpuré: Bag kartoflerne ved 200 grader i ca. 1 time og 15 min. Skrab indmaden ud, lad dem dampe af og pres/mos dem.

  7. 7

    Rør med varm fløde og en halv pakke smeltet smør, som er kogt op med peberkorn, urter og laurbærblade.

  8. 8

    Kør puréen gennem en si og monter resten af smørret i til sidst.

  9. 9

    Gulerødder + perleløg: Glasér gulerødderne kort i 2 dl fond med 1 spsk smør, så de stadig har bid.

  10. 10

    Kør perleløgene i samme glace, nu med honning og balsamico, til de bliver blanke og søde. Steg hårdt til sidst for farve.

  11. 11

    Gremolata: Steg panko sprødt i en klat smør. Hak persille, citronskal, estragon og purløg fint, og bland med pankoen og et halvt revet fed hvidløg (eller ramsløg-blomster).

  12. 12

    Anret puréen med sprøjtepose. Læg kød, sauce, gremolata, perleløg og gulerødder ved, og top med ramsløgsblomster lige inden servering.

  13. 13

    Skænk et glas Chambolle-Musigny og nyd.

Allan Brinksby — BRINKSBY

Allan Brinksby

Useriøs amatørkok · Seriøs vindrikker og madformidler · 16 år i vinbranchen.