← Alle opskrifter
Tilbehør

Tarte Tatin med gulerødder - bistro-magi til rodfrugtnørder

Den omvendte tærte, der gør rodfrugter til hovedrolle

  • Køkken: Fransk
  • Tid: 45 min
  • Niveau: Nem
  • Antal: 2-4

Det her smager seriøst som noget man ville betale alt for meget for, på en lille fransk bistro med sur naturvin og dårligt lys. Gem den, hvis du også vil være lidt mere investeret i rodfrugter.

Printvenlig version

Se videoen

Ingredienser

  • 1 rulle butterdej
  • 4 gulerødder (gerne forskellige farver)
  • 40 g smør
  • 2 spsk sukker
  • Frisk timian
  • 1-2 tsk sherryvineddike
  • Salt + peber
  • Til servering: frisk estragon
  • Crème fraîche min. 36%
  • Sort peber
  • Olivenolie

Sådan gør du

  1. 1

    Halvér gulerødderne på langs og læg dem i et ovnfast fad med smør, sukker og timian.

  2. 2

    Bag dem i 8-10 minutter ved 190 grader varmluft.

  3. 3

    Dryp sherryvineddike over de varme gulerødder og læg butterdej over. Fold kanterne let ned langs siderne og prik dejen med en gaffel.

  4. 4

    Bag videre i 18-22 minutter ved 190 grader, til butterdejen er dybt gylden og sprød.

  5. 5

    Lad den stå og sætte sig 10-15 minutter, før du skærer langs kanterne og vender den.

  6. 6

    Top med frisk estragon og en quenelle crème fraîche efter bedste evne, sort peber og lidt olivenolie.

Allan Brinksby — BRINKSBY

Allan Brinksby

Useriøs amatørkok · Seriøs vindrikker og madformidler · 16 år i vinbranchen.